| SAMEJEOVERENSKOMST
GENERELT
Hvis I ejer fast ejendom i fællesskab uden at være gift, bør I sikre jer ved at oprette en samejeoverenskomst, dvs. en skriftlig aftale, hvor I gensidigt forpligter hinanden.
Dermed undgår I de konfliktsituationer, der kan opstå, hvis I går fra hinanden - og I ikke er enige.
Det kan få store økonomiske konsekvenser, hvis I ikke sikrer jer.
Undgå derfor at komme til at stå i en situation, som er uoverskuelig for jer, når I først er gået fra hinanden.
Det er langt nemmere at blive enige om en aftale, mens I lever sammen og er enige om tingene.
Eksempel:
Hvis den ene holder op med at betale ydelserne, vil kreditorerne kræve afdrag og renter betalt af den anden, da I som udgangspunkt altid hæfter solidarisk for gælden.
ET GODT VÆRN
En samejeoverenskomst kan derfor være et godt værn mod f.eks. en tvangsauktion, der nemt kan blive resultatet, hvis ikke der er styr på, hvad der skal ske, når samlivet ophører.
Er I derimod gift og har fælleseje, er der ingen grund til at indgå en samejeoverenskomst.
Derimod kan det altid være en god idé at oprette et testamente, uanset om I er gift eller ej. Se næste kolonne.
En samejeoverenskomst er en kontrakt, der regulerer jeres indbyrdes forhold i tilfælde af, at I ikke længere ønsker at bo sammen, så I kender konsekvenserne.
EKSEMPEL
I kontrakten skriver I under på, hvordan I deler jeres indbo, som I har købt sammen, og mange andre forhold, hvoraf kan nævnes:
• Fordeling af udgifterne så længe I ønsker at bo sammen
• De vilkår, der skal gælde, hvis den ene af jer vil købe den anden ud
• Hvordan I skal forholde jer, hvis ejendommen skal sættes til salg
• De vilkår, der skal gælde, hvis den ene af jer dør
• Hvordan jeres indbo, som I har købt sammen, skal deles
• Andre for jer væsentlige forhold
PRISTILBUD
Ring og få et godt tilbud!
| TESTAMENTE/ÆGTEPAGT
TESTAMENTE
Testamentet regulerer de indbyrdes økonomiske forhold, herunder boligen - ikke ved fraflytning som ovenfor nævnt - men derimod i tilfælde af, at en af jer dør, eller I dør sammen.
Hvis en af jer dør, og der ikke er lavet testamente, vil forældrene arve halvdelen af boligen.
Tilsvarende gælder hvis en af jer har et særbarn. Her vil barnet Tilsvarende arve halvdelen af boligen.
Med et testamente kan det sikres, at den efterlevende får økonomisk bedre mulighed for at overtage ejendommen.
Den efterlevende vil altid have behov for at få klarhed ved et dødsfald, og det reguleres kun ved et testamente.
Eksempelvis kan efterlevende med et testamente få mulighed for at blive boende i huset - selv om børnene, ifølge arveloven, arver halvdelen.
Hvis afdøde kun har børn med den efterladte ægtefælle, kan denne også vælge at sidde i uskiftet bo. Kun Hvis længstlevende ægtefælle senere ønsker at gifte sig igen, skal der skiftes med fællesbørn.
Har afdøde børn med andre end den efterladte ægtefælle, skal der som hovedregel skiftes med dem. Myndige særbørn, dvs. børn, som afdøde har med andre end den efterladte ægtefælle, kan imidlertid give samtykke til, at den efterladte ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Et testamente, der fordeler arven således, at ægtefællen får en større andel end fastsat i arveloven på bekostning af børnene betyder, at det kan blive lettere for den efterladte ægtefælle at skifte med både fællesbørn og særbørn, hvis det er det, man ønsker.
ÆGTEPAGT
Når man indgår et ægteskab, får parret formuefællesskab (eller delingsformue, som det hedder nu), dvs. at nettoformuen (aktiver minus egen gæld) skal deles ved skilsmisse.
Dermed kan den ægtefælle, der ejer f.eks. en virksomhed eller formue, risikere at skulle betale et beløb svarende til 50% af værdien af virksomheden eller formuen til ægtefællen.
Hvis dette beløb ikke kan fremskaffes, kan det betyde, at virksomheden må sælges, eller formuen, f.eks. aktier, må realiseres med tab, for at kunne betale ægtefællen.
Tilsvarende kan en ægtefælle risikere at komme til at indfri den anden ægtefælles gæld ved skilsmisse eller dødsfald.
Der kan oprettes en ægtepagt, hvis begge ønsker det, så I bør få lavet ægtepagten, sålænge I er venner og kan blive enige om indholdet af ægtepagten.
Selvom man aftaler, at alle aktiver tilhører den part, i hvis navn aktivet er eller vil blive erhvervet, kan man i en ægtepagt aftale, at der udtages et beløb af særejet som såkaldt delingsformue.
Ægtepagt indgås som regel samtidig med, at man udarbejde testamente jf. ovenfor. |