OM SALG


1: SELV-SALG

Når I selv har fundet køberen og skal have udarbejdet købsaftale, og have tinglyst handlen, skal I bestille pakke 7.

Lige nu har Skødeeksperten.dk Danmarks absolut billigste pris på udarbejdelse af købsaftale, der også inkluderer skøde og refusionsopgørelse!

Flere og flere finder selv en køber via internettet, fordi der er mange penge at spare, og også fordi sælger som regel er den bedste til at fremvise ejendommen.

Men der kan være mange andre årsager til, at køber og sælger har fundet hinanden, og her er det vigtigt, at få professionel hjælp til handlen.

Bemærk, at pakke 7 gælder også i de situationer, hvor ejendommen har været til salg hos en ejendomsmægler, og formidlingsaftalen er udløbet, eller er tæt på at udløbe.

Har mægleren fremvist ejendommen før formidlingsaftalens udløb, og køber først beslutter sig for køb efter dette tidspunkt, kan I ofte spare meget ved at skifte til os.

Pakke 7 svarer til et salg via ejendomsmægler, men herudover kan vi også, uden merpris, sørge for tinglysning af skødet og udarbejdelse af refusionsopgørelsen.

Det er værd at bemærke den lave pris på pakke 7, sammenlignet med hvad en ejendomsmægler normalt ville have beregnet sig for at gennemføre handlen.

Hvis der ikke er tale om en 'solgt ellers gratis aftale', kan sælger dog risikere at skulle betale et beløb til mægler, men dette vil fremgå af formidlingsaftalen.

Ring eller benyt vores kontaktformular.

2: SALG GENNEM EJENDOMSMÆGLER

Skal I sælge ejendom, er der mange spørgsmål at tage stilling til, og som vi kan hjælpe jer med at tage stilling til, bl.a.:

• Kan det være en god idé at få et tilbud fra flere ejendomsmæglere?
• Er nogle mæglere bedre til at sælge visse ejendomstyper end andre?
• Hvordan vælger vi det bedste tilbud?
• Er vi forpligtet til at binde os på en formidlingsaftale, der løber i 6 måneder?
• Kan vi med fordel have flere mæglere til at sælge ejendommen på samme tid?
• Er det normalt, at mægleren kræver betaling før ejendommen annonceres til salg?
• Skal vi få mægleren til at stå for alle fremvisninger, eller kan vi med fordel fremvise selv?
• Skal vi vælge avisannoncering eller kun annoncere på internettet?
• Koster det noget, hvis mægleren ikke får ejendommen solgt i aftaleperioden?
• Skal vi betale noget til mægleren, hvis ejendommen bliver solgt efter aftaleperiodens udløb?
• Hvis aftalen er udløbet, og ejendommen ikke er solgt, bør vi da overveje at skifte mægler?
• Skal vi betale mægleren, hvis vi selv finder en køber?
• Hvordan opsiger man aftalen i løbet af aftaleperioden?
• Hvis aftalen opsiges, inden den er udløbet, koster det da altid noget?
• Hvis vi skal give afslag på prisen, bliver mæglerens salær da reduceret forholdsmæssigt?

HAR I FUNDET JERES EJENDOMSMÆGLER?
Der er meget stor forskel på, hvordan mæglerne udarbejder aftalegrundlaget, den såkaldte formidlingsaftale, så lad os kigge aftalen igennem, inden I underskriver!

Ved køb af pakke 6, kan I typisk spare 15-20.000 kr., ligesom vi også ofte kan få bedre betingelser indføjet i formidlingsaftalen.

Ring derfor og hør mere, INDEN formidlingsaftalen underskrives!


FOR HØJ UDBUDSPRIS

Mange sælgere gør den fejl, at de vælger den mægler, der foreslår den højeste udbudspris.

Det er meget sjældent en god ide. Ofte sker der det, at mægleren efter kort tid vender tilbage med forslag om en betydelig prisnedsættelse.

Det ender derfor oftest med en dyrere løsning for sælger, fordi nettoprovenuet efter endt salg bliver lavere, da mæglerens salær ofte ikke 'følger med ned'.

Prisnedslag i salgsperioden har også den ulempe, at køberne straks får information om, at prisen er nedsat, hvilket ikke fremmer salget.

Tværtimod opfattes det som om sælger har svært ved at få solgt, og at prisen sikkert falder yderligere, og det reducerer fremvisningerne yderligere.

Udover prisændringen får køber oplyst, hvor lang tid ejendommen har været til salg de seneste 3 år.

Det hjælper heller ikke at skifte mægler, eller tage ejendommen ud af markedet i en kortere periode, da dagene alligevel vil blive vist i 'samlet antal dage til salg'.

I det lange løb, er det derfor en god idé, at sætte en realistisk pris fra start, og få ejendommen solgt hurtigt og helst i løbet af de første 3-4 måneder.

LAD OS HJÆLPE
Lad os hjælpe med at finde det bedste tilbud, så ejendommen bliver udbudt til den rigtige pris fra start og for at få reduceret de samlede omkostninger ved salget.

Når ejendommen er solgt, kan I købe pakke 5, hvor vi gennemgår købsaftalen, formidlingsaftalen, salgsbudgettet og salgsprovenuet for jer.

ER I VED AT FÅ SOLGT?

Vi får ofte henvendelser fra sælgere, der ønsker at vi skal gennemgå købsaftalen og salgsprovenuet eller forhandle med mægleren i en salgssituation.

Det kan der være flere årsager til. Sælger kan føle sig utryg, måske fordi han har en fornemmelse af, at ejendomsmægleren ikke varetager dennes interesser fuldt ud.

Lad os rådgive jer, hvis I f.eks. føler, at ejendomsmægleren presser jer til at nedsætte prisen, fordi de tidligere har sat den for højt.

I et presset marked med få købere ser vi en tendens til, at mange mæglere ikke er omhyggelige med at udarbejde købsaftalen i deres iver for at få ejendommen solgt.

Oftest får det konsekvenser for køber, men vi må desværre konstatere, at det i mange situationer også går ud over sælger, altså mæglerens egen kunde!

I kan få os til at gennemgå købsaftalen, og naturligvis helst før, I skriver under. Vælg pakke 5.

I pakke 5 medfølger også kontrol af skødet og refusionsopgørelsen, som modpartens rådgiver udarbejder. Skal vi stå for denne opgave, koster det 500 kr. ekstra.

Men også selvom købsaftalen er underskrevet og handlen er endelig, kan det alligevel ofte betale sig, at få en uafhængig rådgiver til at foretage en efterkontrol.

Kontakt os helt uforpligtende, og lad os finde ud af, om I har brug for hjælp. Det koster ikke noget.

TILLID ER GODT - SIKKERHED ER BEDRE!
Heldigvis har sælger ofte fuld tillid til sin ejendomsmægler, men der kan være situationer, hvor det alligevel er godt, at sælger får en uafhængig rådgiver til at efterkontrollere.