PAKKE 1 - SKIFTERETSATTEST


GENERELT

Hvis en ejendom sælges af et dødsbo, er det normalt kun nødvendigt at vedlægge attesten som bilag.

Skødet kan anmeldes til tinglysning på normal vis, samtidig med at arvingerne underskriver med Nem-Id eller i henhold til fuldmagt.

Tidligere skulle skifteretsattesten tinglyses først. Men i dag sker registreringen automatisk ved samkøring af de offentlige systemer.

Kun i de tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, er det nødvendigt at tinglyse skifteretsattesten, før ejendommen kan skødes over til ny ejer.

Men også i de tilfælde, hvor ejendommens lån skal omlægges, vil pengeinstituttet kræve, at ejendommen alene er tinglyst i efterlevende ægtefælles navn, og tinglysning er nødvendig.

Der er således normalt kun to situationer, hvor attesten tinglyses:
• Boets andel af ejendommen overføres til efterlevende ægtefælle
• Videresalg, hvor efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo

Det er imidlertid ikke et krav, at skifteretsattesten tinglyses, medmindre f.eks. et pengeinstitut kræver det ved omlægning af lån, jf. ovenfor.

Derfor kan en ægtefælle i uskiftet bo med fordel vente med at tinglyse skifteretsattesen, indtil ejendommen sælges, og spare grundafgiften på 1.660 kr.

OPDATERING AF TINGBOGEN

I BBR-registret bliver efterlevendes navn automatisk registreret, men ikke i tingbogen, selvom det også er et offentlig system.

Derfor må skifteretsattesten anmeldes særskilt på tinglysning.dk, og det kan vi hjælpe med.

Tingbogen opdateres alene med 'Boet efter', og det kræver en separat anmeldelse, at få ejendommen registreret i efterlevendes navn.

EKSEMPLER PÅ AFGIFTSBEREGNING
Tinglysning af skifteretsattest til efterlevende ægtefælle koster i grundafgift 1.660 kr.

Skal attesten derimod tinglyses til arving/er, skal der betales fuld afgift med 1.660 kr. i grundafgift med tillæg af 6 promille af seneste offentlige ejendomsværdi.

VIDERESALG TIL IKKE-ARVING
Hvis skifteretsattesten tinglyses til efterlevende ægtefælle i uskiftet bo, og det sker med videresalg til en ikke-arving, kan det ske afgiftsfrit.

Herefter kan skødet tinglyses med efterlevende ægtefælle som sælger.

SPØRGSMÅL
Ring eller benyt vores kontaktformular.