MORTIFIKATION


PANTEBREVE

Et ejerpantebrev/pantebrev, der endnu ikke er blevet digitaliseret, og som er bortkommet, kan ikke aflyses* af tingbogen.

Pantebrevet skal først mortificeres ved dom, dvs. erklæres 'dødt'.

Først skal pantebrevet efterlyses i Statstidende, hvorefter det kan aflyses af tingbogen, eller der kan udstedes et nyt, hvis eksempelvis pantebrevet endnu ikke er færdigafviklet.

Mortifikation sker oftest fordi ejendommen skal sælges, og hele købesummen først kan frigives, når det er aflyst - eller overtaget af køber.

Ellers må der tilbageholdes et beløb, svarende til pantebrevets pålydende eller restgæld, som først frigives til sælger, når mortifikationssagen er afsluttet.

Reglerne for mortifikation er fastsat i mortifikationsloven. Det er en ret omstændig proces, som normalt koster 15.000 kr. i salær til en advokat.

*Det mortificerede pantebrev kan enten aflyses, eller der kan udstedes et (digitalt) erstatningspantebrev.

Skødeeksperten.dk kan løse opgaven til halv pris i forhold til hvad de fleste advokatfirmaer beregner sig i salær.

Se aktuel pris på prislisten.

HVAD SKAL DER SKE

Vi udarbejder de nødvendige dokumenter til Retten, og der indrykkes herefter en annonce i Statstidende, hvor de, som evt. måtte have rettigheder over dokumentet, efterlyses.

Såfremt der ikke efter 1 år er kommet indsigelser, afsiger retten dom om mortifikation af pantebrevet, og herefter kan pantebrevet aflyses eller erstattes af et nyt pantebrev.

Efter 4 uger skal domsudskriften have en såkaldt ankepåtegning, hvilket koster yderligere et gebyr til retten.

Det er kun 4 gange om året, der sker indkaldelse med henblik på mortifikation. Det sker i Statstidende den første hverdag i hvert kvartal.

Dermed går der oftest 1 år og 3 måneder, før sagen er endelig afsluttet.

Det er muligt at få afsagt mortifikationsdom hurtigere, så sagen kan afsluttes efter cirka 6 måneder, mod betaling af omkostninger til sikkerhedsstillelse.

Der skal, udover vort salær, tillægges ca. 1.000 kr. til dækning af annonceudgift i Statstidende og retsafgift.

Ring og hør mere, hvis du har spørgsmål, eller kontakt os evt. via kontaktformularen.